Vores værdier
Hos Mangaard & Partners ønsker vi at levere det bedste resultat – hver gang. Vi bruger vores værdier – omhu, etik, teamwork og gennemsigtighed – som pejlemærker for at kunne levere services af høj kvalitet. De er grunden til vores succes.
Ved at lade vores værdier fungere som en rettesnor for samspillet på Hammerensgade 1, 2. etage, er de altid med, når vi taler med kandidater eller løser opgaver for vores kunder. Værdier forpligter, derfor arbejder vi vedvarende på bevidstgørelsen af dem, så de kan bevare og styrke ansvaret hos vores medarbejdere.
Med samme mål for øje, går vi efter altid at højne standarden. Vi strømliner vores processer, mens vi kigger efter nye måde, hvorpå vi kan gøre det bedre. Om det er tillæring af nye måder, hvorpå vi kan tiltrække kandidater, eller hvordan vi kan pleje vores forhold til kunder, netværk og kollegaer, så arbejder vi dynamisk og tilretter løbende vores arbejdsgange.
Vores virksomhed er bygget op om principperne teamwork og gensidig respekt.
Hos Mangaard & Partners ser vi vores kunder som samarbejdspartnere. Det er vores overbevisning, at hvis man har samme mål, så drøfter og prioriterer vi også efter samme skala. Vi er mere end en leverandør af ydelser, vi er en samarbejdspartner, der udfordrer og tør stille spørgsmål.
Ligeledes arbejder vi også internt efter samme princip. Vi har et fladt hierarki, hvor alle vores medarbejdere er ligestillet og løser opgaver som et team. På hver opgave sætter vi teamet ud fra deres kendskab til branchen, så de kan udfordre og rådgive vores kunder og hinanden for at opnå det bedste resultat.
Vi går aldrig på kompromis med etik.
For os er etik lig med respekt for vores kunder og deres omdømme. Vi fungerer som en forlængelse af kunden, når vi præsenterer os for enten organisationens medarbejdere eller potentielle kandidater. De skal kunne forvente fuldkommen fortrolighed, når de samarbejder med os. Vores kunder er vores samarbejdspartnere, så naturligvis vil vi ikke svække deres position ved at arbejde sammen med direkte konkurrenter, hvor der kan være konflikt mellem interesser eller lede aktivt efter talenter i deres organisation.
Det samme gælder vores kandidater. Vi behandler alle oplysninger med professionalisme og fortrolighed. Vi bestræber os på at sørge for, at vores kandidater er velinformeret gennem hele processen. Det betyder også, vi giver ærlig og konstruktiv kritik, som vores kandidater kan tage med videre.
Vi repræsenterer ikke kun vores klienter, men også vores kandidater.
Ofte rekrutterer vi kandidater, som sidder hos en anden organisation. De siger farvel til det velkendte og tager en chance ved at sige ja til en ny mulighed. Det påvirker ikke kun organisationen, de sidder hos, men også alle involveret i overgangen – kandidaterne og deres familie.
Vi anerkender, at det kan være en svær proces, der både kræver evner, erfaring, indsigt og en dedikeret indsats, samtidig med at det kræver forståelse og en god portion ydmyghed. Netop fordi det kan være en svær proces, sørger vi for at følge op på vores kandidater, når de er blevet rekrutteret til en arbejdsplads, så vi er sikre på, at de er endt på rette hylde.
For os er gennemsigtighed en tillidssag.
Executive search branchen er ofte omgivet af hemmelighedsfuldhed, og den er for mange en ukendt praksis. Vi bestræber os på at spille med fuldkomne åbne kort over for vores kunder; hvad vi laver, hvor vi er i processen, hvordan går processen. Vi forventer det samme fra vores kunder og kandidater.
Vi er stolte over alle dele af vores arbejde og ønsker at vise vores kunder, hvad de får. Vi ville aldrig kompromittere vores kunders fortrolighed eller tilliden fra vores kandidater.
Vi bliver ved med at højne standarden.
Vi måler ikke vores succes ud fra cifrene på bundlinjen eller ud fra antal placerede kandidater. Tværtimod måler vi den ved at kigge på, hvor meget vi kan hæve niveauet og sætte en ny standard for os selv. For os er etik, vores tilbagemeldinger til kandidater og interpersonelle forhold i centrum.
Det betyder også, vi har et vedvarende fokus på udvikling. Ved at kombinere den nyeste teknologi med old school traditionel research, kan vi levere den højeste kvalitet hver eneste gang.